makalali

Kl. er 04:30 og vækkeuret ringer, langt ind i Sydafrikas skov.
Man står tidligt op, her på Makalali, for mellem kl. 12 og 16 er det alt for varmt, til andet end at spise og sove....og måske lave lidt hjemmeside.

Den første uge er gået stærkt....rigtig, rigtig stærkt!

Jeg blev hentet om tirsdagen i lufthavnen, fik indlogeret mig, blev genforenet med Lisbeth og fik hilst på de andre frivillige der er her. Vi er 7 i alt.

Lidt af de frivillige.
Ved siden af mig; Jason, og Jen.
Forrest Mike (der ejer stedet hvor vi bor og er vores projektleder), Mary og Rebekka.

Herefter begyndte opgaverne. De går ud på at samle data ind, om hvor og hvilke dyr man ser i reservatet.....så faktisk er vi på safari-tur 11 timer om dagen. Vi stopper op og kigger på alle dyrene, taler om dem og noterer. Man har ikke opgaver hver dag. De fleste af dagene er man med, for at være ekstra øjne..

Mike fortæller om de dyr der lever i elefanternes efterladenskaber.
Den er levende af biller.

En anden opgave går ud på at hjælpe Mike med at finde vej.

Det gælder om at holde tungen lige i munden og spidse ører, for der er mange dyr på sådan en tur.

...og de ekstra øjne er nødvendige ....for dyrene er ofte meget svære at se.

Find Holger

Efter et par dage med almindelig overvågning af dyrene, skulle vi på vandretur, for at kortlægge noget af området omkring en flod.

Klar til afgang.
Jason, Frank, mig, Lisbeth, Mary og Julia.

Undervejs skal vi selvfølgelig også holde øje med dyrene......

Det blev til 23 km i 30-40 graders varme med oppakning, overnatning i det fri, ømme ben og vabler !

Det var det hele værd.

Det var skønt at ligge og kigge op i stjernerne, se ildfluerne suse forbi og lytte til nattens lyde. Vi skiftedes til at holde vagt to og to, i 2 timer ad gangen og mens jeg ristede mig et æble over bålet, brølede løverne, ikke langt derfra.

Beskeden fra Rangerne Mike og Marius var simpel : 'Hvis I falder i søvn, slår vi jer ihjel !!'

..... vi er her heldigvis stadig.

Om aftenen, som vi var kommet hjem fra vandretur, skulle vi ud at se efter løverne.
Vi satte først Frank og Marius af. Frank studerer græs og Marius er med ham for at passe på ham. Marius er vores (super-lækre og maskuline) ranger der samtidig studerer naturfredning.

Bedst som vi var ved at give op, dukkede løverne op.

	Det var én af skovens rangere med turister, der først fandt løverne.
Cora og Midgit

De er et imponerende syn, og vi sad og kiggede på dem og identificerede dem lige til det var blevet så mørkt at vi ikke længere kunne se dem.
De gav os en afskedskoncert uden lige, da de alle tre begyndte at brøle sammen.
SÅ fedt !!

Dagen efter, var min min første dag som recorder. Recorderen er den der skriver ned hvilke dyr vi ser, hvor og hvor mange, hvilket køn og om der er unger.
Vi kørte efter næsehornene og var heldige.

Harry,

Senere spottede vi en stor flok gribbe på himlen, og det betyder som regel, at der er et kadaver i nærheden.

Det var en ung Kudu, der højst sandsynligt var røget i kløerne på en Gepard.
Mike gættede på en gepard, fordi kadaveret lå på jorden. Havde det været en leopard ville den sikkert ha' taget den med op i et træ og hvis det havde været Hyæner, ville de ha' spredt den for alle vinde. Geparden æder kun de bedste stykker, og skynder sig væk inden gribbe, hyæner eller løver får færden af det gode måltid.

Herfra kan turister få lov at overnatte i sikkerhed.

Der er en god udsigt deroppefra

Vortesvin - måske er det Pumba?!

Søndag er fridag...og uden den ville jeg slet ikke have tid til at skrive!
Mandag er bytur og så håber jeg bare at internet-caféen vil lade mig logge på med min egen computer.
Og så starter hele eventyret forfra tirsdag.