TILBAGE TIL DAGBOG SYDAFRIKA

 

* THJOO - CHJOOOOO.... *

 

Et smut forbi Gareth, for at sige farvel og held og lykke og se den båd der skal tage ham på hans eventyr op langs Afrikas kyst, for at ende i Spanien....og fortsætte eventyret.

Sjældent har jeg mødt så venligt et menneske.
Jeg håber vi løber ind i hinanden igen en dag.


Tilbage i byen er der lidt praktiske sager der skal på plads....




Skal lige have de dér nye briller på plads...


..den evige jagt på en ny bikini fortsætter...


...og et smut forbi markedet, for at se om jeg kunne fristes lidt mere.

 Men der er heldigvis også plads til en sludder med den eneste maler jeg har mødt.
Cape Town er en stor kunstnerby og man finder farvestrålende malerier overalt, men man ser ikke nogen af malerne. Samuel sad indenfor, i et lille hjørne. Jeg havde ikke lige lyst til at købe et maleri, men jeg lovede at vise hans arbejde her på siden, hvis han sendte mig et billede af det. Måske andre vil være interesseret i Afrikansk kunst.
Vi får se.


Sam i aktion


Held og lykke, fra én kunstner til en anden....

 


 - og så er det vist tid til en Pie!!

 

Jeg troede ikke mine egen øjne, da jeg så ham.

En vaskeægte Maasai...midt i Cape Town's travle gadebillede !
'Han er garanteret gået helt fra Kenya' sagde jeg til Sian som jeg fulgtes med.

Det havde han 

- og det havde taget 4 måneder !

Men det var ikke for sjov han havde gjort det.
Han havde en mission. 
Han skulle gøre verden opmærksom på Masai'ernes situation. 
En skæbne, der mest af alt minder om det, de amerikanske indianere og de australske aboriginals, har gennemlevet.
Men mere om det senere....for jeg vil gerne have Masai'erne til selv at fortælle deres historie.....

Skulle du indtil da selv have lyst til at vide mere, kan du skrive til denne adresse:

 

 

Sidste dag i Cape Town, måtte nødvendigvis tilbringes på toppen af Table mountain. Jeg havde stadig ikke prøvet kabelvognen op. 

Så jeg og Deborah hoppede i en Rikki (det samme som en tuk-tuk i thailand) og tog turen op...



(- og skiltet er nødvendigt !!!)

  ...mest fordi vi ville prøve at klatre ned med reb, men klatrefyrene var der ikke, så vi måtte skuffet tage ned igen..
Efter at have nydt udsigten...og for mit vedkommende, denne gang i solskin!

 

     

Efter flere forsøg på at tage et billede sammen, forbarmede en mand sig og tog et for os..  

 

 

 

 

18:30 var  det tid for afgang fra Cape Town med bussen til George.


- og 7 timer senere stod jeg på en temmelig forladt station og  forsøgte at ringe efter en taxa, men de to numre jeg havde svarede ikke....


01:30 på George station...langt ude på Lars tynds.... marker!

 
Heldigvis stod der et dame på den anden side og var mig behjælpsom med et par numre til andre taxa'er og lidt flere mønter til at ringe for. 

Kl. 03:00 kunne jeg endelig kaste mig i sengen og selvom jeg skulle op igen bare 4½ time senere, var det skønt at sove alene og helt for sig selv, efter 2½ måned på delebasis.

 

 

Næste morgen ventede jeg endnu engang 1½ på en taxa (- man skulle tro de kun havde 3 taxa'er i hele George!!) og nåede kun lige med nød og næppe toget videre til Knysna.

Man bliver som et barn igen.

Tjoh Tjooooooooooooooooooooo........

Bare lyden i sig selv får én til at smile, for detteher er nemlig det helt rigtige fut-tog, som man lærte at kende i div. farvestrålende børnebøger da man var lille.


Med Tjoo tjooh..
..og damp...
...og en rigtig lokofører!
 

 

 

 

..og undervejs gøres der holdt i Sedgefield, for her kan man få de  lækreste pie's.... UuUhm!

Det er en smuk tur på ca. 2½ time...

Sidste stop er Knysna 

..og her bliver jeg hentet af Clayton og de andre.

Efter en lille rundvisning i Claytons fødeby går turen til Tsitsikamma nationalpark, hvor Petro bor og holder fødselsdag og dagen efter videre til Jeffrey's bay. Vi skal  på weekendtur....

 

...jeg var dog så træt efter min lange rejse, at jeg hurtigt faldt omkuld...

Vi lejede et lille hus helt ned til stranden og fik os en rigtig dase-weekend.


fra venstre... 
mig, Andrew, lidt af Joe...
...Vicky og Clayton

 


Fik fint besøg i haven...

 


Clayton viste os, alt det liv der var mellem stenen på stranden.

 


Så jeg gik selvfølgelig på jagt efter smukke sager..

 


Jeffrey's bay er et godt surfspot og mens nogle læste og Clayton surfede, nød jeg stranden.

-og så var det tid til at komme videre...

Det er svært at beskrive præcis hvilke tanker der flyver igennem hovedet på én, minutterne før det første bungy jump....og så fra verdens højeste!

Det var dette jeg kom hjem fra Cape Town for.
Verdens højeste bungy jump.
At springe ud fra en bro, med en elastik, på 216 meter, om benene.
Jeg vidste, at det ikke var noget jeg ville kunne tage mig sammen til hvis jeg var alene, så da Vicky sms'ede om jeg ville hoppe med Joe ... slog jeg til og bestilte bussen hjem.

Det er ikke nervøsitet, man kan se i øjnene på mig...snarere en utålmodig venten og  bevidstheden om den rædsel jeg om kort tid skal føle... svært at forklare...

 

 Benene er bundet sammen, høj technomusik pumper ud af højtalerne, da to søde mænd løfter mig på plads og slipper mig...og så står jeg dér med tæerne ud over kanten........... .....  .....  ... ......................

- og lige i netop dette sekund bliver jeg rædselsslagen og kigger bedende ind i øjnene på den ene fyr....
'nej, jeg vil ikke alligevel' siger jeg hvorefter han svarer :
'Jo, du vil' og tæller ned.....


5, 4, 3, 2, 1
BUNGYYYYYY !!!!

 

Det var skønt !!!!!



Selvom billedet ikke blev skarpt, mener jeg nok man kan fornemme hvor dejligt jeg har det, mens jeg hænger dér helt alene, få sekunder efter hoppet...

 

Jeg har ikke følt mig så glad siden vi svømmede med delfiner, og det er svært ikke at smile over hele ansigtet....ikke engang da vi går tilbage ad den meget ubehagelige tur under broen.
Det er langt mere skræmmende at gå her, end selv hoppet.



Joe og jeg ...



-og en perfekt slutning på ugen.