TILBAGE TIL DAGBOG SYDAFRIKA

*Er det ikke ofte midt i al elendigheden, man finder de små glæder?*


Efter at vicky og Andrew var rejst, var jeg og Sean nu de eneste... 
Det var ikke meget projekt der kom ud af det, men jeg havde endnu ikke set byens township, Qolweni, så jeg tog på en rundvisning.

Qolweni, har sin helt egen lille historie.
Dette Township voksede op, som Townships nu engang gør. Èn bygger et lille skur og slår sig ned og flere føler efter.
problemet for dette sted var, at det ikke var statens land, jorden var privatejet, men indbyggerne ville ikke flytte.

Men nej. De ville ikke lytte, og nu var de blot blevet endnu mere stædige. Staten mente, at så måtte de rende og hoppe, og de fik hverken vand eller el.
Med tiden, som beboerne blev flere og stadige lige stædige, købte staten jorden.

O.R.C.A 's stædige kamp for at få en børnehaveklasse i Qolweni, og byens stædige beboere, fik staten til at bløde lidt op, så der i dag et opstillet 3 vandposter og der er trukket kabler til telefonbokse.
Man køber et vandkort til ca. 50,- og kan derved hente et antal liter vand fra posterne.

Små farverige butikker allevegne

O.R.C.A kæmper videre og måske en dag,  kommer hygiejne også på programmet. En vigtig detalje..som man straks lugter når man går rundt i byen.
Ikke desto mindre charmerende bliver selve byen og energien i den. Her bor fattige mennesker med masser af kreativitet, det ser man når man ser de små huse bygget af alskens skrald.

Jeg selv gad godt smide et par spande maling ind i byen og se hvad der kom ud af det. Jeg er sikker på at det ville bliver en endnu mere farverig lille by.
På grund af O.R.C.A's arbejde med skolen, er det nu et sted, hvor man i mindre grad, modsat de fleste andre townships, risikerer div. overfald hvis man går derind som hvid.
Og det er vel den rigtige udvikling!

Tirsdag kom de nye piger og vi tog i skoven.

Nature's Valley er et fredet skov og bjergområde, der er fri for udenlandske træer. Her vokser alt vildt og som det nu engang burde.

Men kan næsten høre Tarzan's kald....
- er man rigtig heldig, ser an måske én af de ca. 5.000 leoparder, der lever i disse områder....men så er man også heldig!

Bungyyyy.....

Denne gang var det et mere naturligt og bevidst smil der var på læberne.

Sender lige et smil til videoen....

...og hoppe helt frivilligt!

Det var ikke mindre fedt, men det vil nok aldrig blive det samme som første gang.
Denne gang nød jeg selve hoppe mere....nu vidste jeg jo at jeg ikke skulle hoppe i den sikre død...

Drengene på broen prøvede at overbevise mig om at det ville være sjovere at hoppe baglæns, nu jeg havde prøvet det første gang. Men jeg ville nyde hoppet og lovede at 3. gang ville blive baglæns.

Endnu engang blev det delfintid.... jubiiii...

Tony vil prøve at bruge delfinerne til behandling af eks. depressioner eller misbrug af div. stoffer. Det er siges nemlig, at delfiner sætter det stof i gang i kroppen, der gør os glade bare ved at være i deres nærhed. Vi deltog sammen med en gruppe af disse mennesker og fik først et foredrag af Tony og derefter af Dave, der ved alt om disse skønne dyr.

Jeg vil komme ind på det i detaljer senere...