enkosini

Mød den lille gangsterfamilie på Enkosini

Han var engang så mild og kælen, at han blev alles ynglings-putte-dyr ...men det sluttede brat en dag han fandt en mage..
	Stinky er søde Bubbles husbond og far til to små nuttede unger, der slår kolbøtter når man sætter sig ind til dem i buret. Men Stinky kunne ikke tåle at Bubbles kom i løbetid...hormonerne løb løbsk for ham og han forsvarede dem, helt overdrevet meget.

Det betyder at vi stort set alle blev bidt. *Stinkys Girls* kaldte vi os selv.. (tæller også et par mænd)
Jeg blev vist hårdest ramt. Efter at have lokket hele familien, med melorme, ind i deres boks og skulle lukke lågen, sprang Stinky ud og sad solidt i min finger.
Jeg skreg - for det gjorde satans ondt! - hvorefter jeg opdagede at han stadig hang og dinglede deroppe i min strittende finger!
Han fik én på skallen med sin egen madskål !
Rygter siger at han måtte steriliseres....

- og jeg strittede med fingeren i 3 dage dage og fik efter et par måneder en fin ny og meget pænere negl.
Tak Stinky

Èn af dagene tog vi på besøg.

På nabogrunden har bonden 'bygget' en skole for de lokale børn. Staten har så ansat en lærer til at komme og undervise dem....men vi så hende ikke !
Her kommer Mitch med de frivillige så ofte han kan, helst hver anden uge.
Han forsøger at få dem til at vdblive at gå i skole og prøver at bringe lidt dyr ind i undervisningen.

Tryk på billedet for at få hele historien

Ugen efter var det så vores tur til at få besøg.
Mitch havde spredt rygtet, at de skulle samles ved skolen lørdag kl. 09, hvor han så ville hente dem.
De mødte talstærkt op og det var tydeligt at de havde prøvet det før og vidste det ville blive en go' dag.

Vi startede med at vise dem lidt tv. Lidt film om dyrene der hører til i Afrika og de slugte det med glubende appetit. Det var nok ikke så meget programmet i sig selv, som det var muligheden for at se tv der var det interessante. Men man kan jo håbe, at bare lidt af programmets indhold har gjort indtryk.

Efter tv var det legetid.

Tryk på billedet for at få hele historien

En anden besøgende vi sørgede for var en lille Vervet abe. En lille dame.
Hun var blevet ramt af en bil og føreren havde, overraskende, stoppet bilen og kørt aben til dyrlægen.
Dyrlægen kan ikke logere dyr gratis, så derfor ringede man til Mitch og bad ham tage imod hende.

Hun var tydeligt ikke tilfreds med sit gibsben og ej heller de dumme mennesker der kom så forfærdeligt tæt på hende, uden at hun kunne løbe væk.
Så hun nikkede med hovedet for at advare og viste faretruende sine.......øjenlåg!!
Ja, når en abe mener business, så viser den sine øjenlåg og så er det bare at skubbe af!
Jeg kommer til at tænke på at nogle folkeslag bliver fornærmede når de ser fodsåler og viser sine egne, hvis de virkelig føler sig forurettede..... Der er vist ingen tvivl om at vi nedstammer fra aberne. hehe....

Noget af det dejligste ved Enkosini og for mit vedkommende at der er hestene til fri afbenyttelse.
Med dette prægtige stykke land får man helt automatisk lyst til at tage en tur ud på hesteryg. Den bedste måde at se landskabet og dyrene på og samtidig slappe helt af, på den aktive måde.

Jeg tog ud et par gange med Bernie, der også er erfaren rytter.

Hvis ikke der er nogen der vil ride hestene, løber de frit omkring på grunden og kommer hjem når de bliver sultne og ikke synes de længere kan nøjes med græs, men det liver for besværligt at skulle ud at finde dem hver gang man skal ud at ride, så vi lukkede dem inde i løveindhegningen.
Løveindhegningen er rigeligt stor til at man også der skal lede lidt efter dem, så de led ikke under det.

- og hjemme kunne vi så hygge med at fedte sadler og hovedtøj ind.
Et rigtig hyggejob.